Sådan sikrer du en god nattesøvn
Din nattesøvn er ikke bare afgørende for din koncentration og dit humør. Den er også afgørende for en sund livsstil. Faktisk viser flere studier, at du kan forlænge din levetid med adskillige år, hvis du sørger for en god og lang nattesøvn. Er du gravid, gør du klogt i at anskaffe dig en behagelig graviditetspude, og døjer du med at have det for varmt eller for koldt, må du ikke glemme at skifte mellem sommerdyne og vinterdyne.
Her i artiklen får du vores bud på, hvordan du kan forkæle dig selv med en god nattesøvn – og hvem ved, om det også giver dig nogle ekstra år på bagen i det lange løb?
Sluk alle lyskilder
Har du ikke allerede mørklægningsgardiner i dit soveværelse, kan det være en god idé at anskaffe dig nogle. Des mørkere rummet er, des tungere og mere effektiv søvn får du, når du ligger og snorker i din seng.
Selv en lille rød lysende knap på din computer kan forstyrre din nattesøvn eller gøre det sværere at overgive dig til søvnen. Vil du gerne til drømmeland så nemt som muligt og sove så tungt som muligt, bør du gå dit soveværelse efter for generende lyskilder. Slukker du på stikkontakten de steder, hvor du har mulighed for det, kan du både spare på strømmen og undgå at få forringet din nattesøvn.
Drop elektronik inden sengetid
Måske hører du til en af de mange, som gerne lige slutter dagen af med et kig på Facebook på telefonen eller computeren? Men spørger du søvnforskerne, er det faktisk en rigtig dum idé. Lyset, som både din PC og din telefon udsender, skulle efter sigende sende de helt forkerte signaler til din hjerne. I stedet for at blive mere afslappet og søvnig vågner den i stedet op til dåd.
Kan du lide at læse i en bog eller et blad, er det en meget mere fornuftig måde at slutte dagen af på og blive sendt afslappet til drømmeland.
Pas dine sengetider
Kender du det med, at du vågner nogle minutter før dit vækkeur ringer hver eneste morgen? Mange af os har et stærkt indre ur, og det kan du med fordel drage nytte af, hvis du gerne vil have nogle gode søvnrutiner. Sørger du for at gå i seng på cirka samme tidspunkt hver aften, vil det med stor sandsynlighed blive meget nemmere for dig at falde i søvn. Din krop vil automatisk være indstillet på, at det nu er sovetid, hvis den bliver sendt i seng på et bestemt tidspunkt.
God fornøjelse med at få en god nattesøvn.
Skriv et svar